Fødevarepriserne i Danmark er steget med 6,5 % det seneste år – det er tre gange mere end prisstigningen generelt.
Under valgkampen lovede Mette Frederiksen danskerne, at de stadig ville have råd til spaghetti bolognese. I dag er det blevet endnu dyrere at lave.
Én ting er klart: det er blevet dyrere at fylde køleskabet og køkkenskabene med madvarer. Meget dyrere.
Priserne på fødevarer er steget med 6,5 % i løbet af det sidste år – mere end tre gange så meget som den generelle prisstigning. Nogle enkelte varer er steget meget mere. Kaffe – med 32 %, oksekød – med 21 %, smør – med 17 %. På et år.
Det er mindre klart, hvorfor de er blevet dyrere – og hvem der egentlig er skurken.
Ellers er køen af folk, der vil give deres bud på, lige så lang som køen til kassen i supermarkedet lørdag morgen.
Køen af mennesker, der ønsker at give deres mening til kende om skurken bag prisstigningerne, er lige så lang som køen ved kassen i supermarkedet lørdag morgen.
Premierminister Mette Frederiksen er i forreste række og mener, at det primært er udviklingen på verdensmarkedet, der er skyld i prisstigningerne, men hun har også fremsat den idé, at nogen tjener på de høje priser.
Der må være nogen, der bliver rig på at producere fødevarer, så dem vil vi tale med.
Derfor iværksætter hun en undersøgelse af spørgsmålet i flere økonomiministerier.
Regeringen har dog allerede pålagt det danske konkurrence- og forbrugerråd at følge priserne nøje. Denne opgave blev iværksat efter inflationskrisen i 2022, hvor de samlede priser steg med mere end 10 procent på et år.
Agenturets undersøgelser har haft svært ved at finde synderen, der skummer fløden i dansk erhvervsliv, og det er tvivlsomt, om de vil få succes med de nye undersøgelser.
Flere virksomheder kan malker markedet
Der er sandsynligvis enkelte virksomheder, der ser dette som en mulighed for at fastsætte høje priser på deres varer uden at retfærdiggøre det med omkostninger, og det er blot et spørgsmål om at presse penge ud af markedet. Indtil videre har eksperter fra statslige organer imidlertid ikke kunnet finde mere alvorlige strukturelle uretfærdigheder.
Selv hvis premierministeren finder en grådig svindler, kan det være svært at gribe ind over for hende. Prisen på varer bestemmes normalt af markedet, ikke af politikere. I Danmark reguleres sådanne spørgsmål normalt af udbud, efterspørgsel og konkurrence, ikke af lovgivning.
Erhvervslivet har også fundet det nødvendigt at stille sig i kø og nominere sig selv som skurk: Ifølge dem er det skatterne, der gør livet dyrt for danskerne.
I supermarkedernes hylder gælder det for eksempel afgiften på kaffe, som skal betales til staten med ca. 7 danske kroner pr. kilo kaffe, og afgiften på chokolade på ca. 26 danske kroner pr. kilo. Disse afgifter har fødevareproducenter og detailhandlere i årevis været imod. Med prisstigningerne ser de nu et passende tidspunkt til at afskaffe dem.
Disse afgifter har i årevis været kritiseret af fødevareproducenter og detailhandlere. Med prisstigningerne ser de nu et passende tidspunkt til at afskaffe dem.
Erhvervslivet har indledt en debat med henblik på at se nærmere på det aktuelle europæiske program til fjernelse af hindringer, byrder og ekstraomkostninger for alle erhvervsaktører for at sikre øget global konkurrence. I den forbindelse har premierministeren også åbnet mulighed for at se på spørgsmålet om afgifter på kaffe og kakao i forbindelse med den kommende finanslov.
Er skatter onde?
For en del af oppositionen er dette slet ikke nok, i betragtning af at vi allerede er i gang. Det Danske Folkeparti kræver en halvering af momsen på fødevarer og kalder trepartspartiet De Grønne for medskyldige. De Konservative vil gerne afskaffe afgiften på elektricitet, i betragtning af at vi allerede er i gang. De danske demokrater taler om en CO2-afgift.
Pernille Skipper, tidligere repræsentant for Dansk Samling og nu formand for COOP, ønsker at indføre en differentieret moms, så folk betaler mindre for frugt og grøntsager.
Er skatter onde ud fra et økonomisk synspunkt?
Alt andet lige vil det blive billigere at købe netop de varer, som staten sænker skatten på, men den psykologiske effekt vil sandsynligvis være større end den økonomiske effekt på den enkeltes budget. I sidste ende vil prisnedsættelsen være meget beskeden i forhold til de stigninger, vi har set i de senere år.
Den psykologiske effekt vil sandsynligvis være større end den økonomiske effekt for den enkeltes privatøkonomi.
Afskaffelsen af afgiften vil heller ikke føre til en radikal ændring af priserne, og om en måned eller to kan prisen på kaffe sagtens vende tilbage til det tidligere niveau på grund af begivenhederne på verdensmarkedet, hvor faktorer som høstudbytte og global efterspørgsel er de drivende kræfter.
At give danskerne flere penge i alt ved hjælp af en bredere skatteforhøjelse er mere mærkbart i den private økonomi, men det opfylder ikke målet – at løse det konkrete problem med prisstigninger på dagligvarer.
Faktum er, at mange fødevarer er blevet dyre for landmændene. Men det handler snarere om, hvad der sker på gården, end i Christiansborg.