Aalborg kan klare sig uden kul i sommermånederne, og det er virkelig gode nyheder for klimaet.
Kul har i årtier været en vigtig energikilde for mange lande.
I maj slukkede Nordjyllandsværket sin gigantiske kedel, der kører på en af de mest forurenende brændstoffer i Danmark: kul.
Siden da har kraftværket været lukket.
Og det er en historisk begivenhed. Det betyder nemlig, at Danmarks energiforsyning har været helt uden kul i mere end tre måneder.
Det er ikke sket siden det 19. århundrede, da man i Danmark begyndte at forbrænde kul i stor skala og gjorde det til hjørnestenen i vores el- og varmeforsyning.
Det glæder mildt sagt en energihistoriker.
— Det ville være fantastisk, hvis vi kunne klare os uden kul. Kul er et alvorligt problem. Så lad os endelig slippe af med det, siger Mogens Rydiger, energihistoriker og lektor ved Aalborg Universitet.
Den lange periode uden kul i Danmark hænger også sammen med, at en række kulkraftværker i Odense, Aarhus og Esbjerg blev taget ud af drift sidste år.
Om sommeren er der varme i overskud
Nu er Nordjyllandsværket det sidste kulfyrede kraftvarmeværk, og det er faktisk klar til at blive taget i brug efter renoveringen i sommer.
Det oplyser den fungerende direktør for værket, Jesper Høstgaard-Jensen.
Men i Aalborg kan man klare sig uden kul. Først og fremmest fordi det er sommer, og kun de mest kulglade borgere har tændt for radiatorerne.
Da Vendsysselværket blev bygget i 1960’erne, var det det mest moderne, men nu er det revet ned og erstattet af Nordjyllandsværket. På stedet, hvor det gamle Vendsysselværket lå, bygger Aalborg Forsyning miljøvenlige varmekilder, såsom en gigantisk varmepumpe, der fungerer med havvand.
— Vi er heldige i Aalborg, at vi har et stort overskud af varme fra cementproduktionen på Aalborg Portland og spildvarme fra Nordværk. Disse to kilder har næsten altid været årsagen til sommervarmen i Aalborg, siger Jesper Høstgaard-Jensen.
Danmark reducerer sit kulforbrug, da mange af landets gamle kulkraftværker blev omstillet til træ i 2010’erne. I de senere år er der også kommet nye former for varme baseret på miljøvenlig elektricitet.
I Aalborg bruger man stadig kul, men det er kun, når Aalborgs borgere virkelig tænder for varmen.
Aalborg Forsyning, der ejer værket, kan dog også fyre op, hvis der bliver mangel på elektricitet.
Siden 2010 er kulforbruget i Danmark faldet med 90 procent, og faldet i forbruget har en betydelig indflydelse på, hvor meget Danmark belaster klimaet.
For tre år siden stod kul for 3,7 millioner ton CO2-udledninger i energisektoren. Det er næsten en tiendedel af Danmarks samlede udledninger.
Om tre et halvt år vil dette tal være tæt på nul.
Danmark importerer også elektricitet fra udlandet. Tyskland får for eksempel stadig omkring en fjerdedel af sin elektricitet fra kul.
Tyskland investerer hurtigt i miljøvenlige energikilder, så det forventes, at andelen af kulforbruget vil falde i de kommende år.
Det er planen, at den sidste kul skal leveres til Nordjyllandsværket inden udgangen af 2028.
I stedet for sorte klumper vil Aalborg Forsyning få varme fra mere miljøvenlige energikilder. Her bygges i øjeblikket en gigantisk varmepumpe, der bruger havvand til opvarmning. Den bliver den største af sin art i verden.
Desuden håber Aalborg Forsyning at få yderligere varme, blandt andet fra Aalborg Portland Cement. Planen omfatter også enorme elkedler, der kører på miljøvenlig elektricitet, og varmelagringssystemer.
På den måde undgår man i Aalborg det, som blandt andet København og Aarhus har gjort, nemlig at skifte fra kul til forbrænding af træ, også kaldet biomasse.
Det store forbrug af biomasse i Danmark er genstand for heftig debat, da forbrænding af træ stadig medfører store CO2-udledninger, og biomasse er en begrænset ressource, hvilket gør den bæredygtig.
Ifølge Søren Lorenz Søndergaard, chefkonsulent i det danske fjernvarmefirma, er det en milepæl, som Danmark har nået i sommer.
“Vi har formået at sikre, at det danske energisystem fungerer uden fossile energikilder, som er den største kilde til CO2-udledning, nemlig kul. Det skete samtidig med en stabil produktion af elektricitet og varme. Der bruges stadig en vis mængde fossilt gas, men i sommer kom elektriciteten hovedsageligt fra vedvarende energikilder,” siger han.
Risiko for strømafbrydelser
“Det er et problem for Danmark, fordi vi er i gang med at lukke nogle af vores kraftværker,” påpeger Mogens Rydiger.
Med tabet af store kraftværker bliver vi endnu mere afhængige af blandt andet vindenergi. Manglende vind kan medføre ustabilitet i elnettet.
Selvom mange grønne organisationer kritiserer klimaindsatsen for at være for langsom, er overgangen til et elsystem et stort skridt, siger energihistorikeren.
– Historisk set har der altid været en dynamik, siger energihistorikeren.
Indførelsen af kul tog mere end fem årtier, fra 1850’erne til Første Verdenskrig. Olieudbredelsen tog omtrent lige så lang tid, fra Første Verdenskrig til 1950’erne.
Selvom energisektoren klarede sig uden kul i sommer, blev kul stadig brugt til opvarmning. Nogle industrivirksomheder bruger stadig dette brændsel, men i langt mindre mængder end store kraftværker.
Der bruges også en anden kontroversiel brændselstype, nemlig oliekoks. Det er et restprodukt fra olieforarbejdning og udleder lidt mere CO2 ved forbrænding end kul.
I 1990 var andelen af vedvarende energi i elnettet minimal, kun få procent. Sidste år leverede solceller og vindmøller 63 % af vores elektricitet. Med biomassekraftværker medregnet kommer 80 % af elektriciteten fra vedvarende energikilder.
“Således sker den nuværende overgang til grøn energi ret hurtigt. Det er også et af de problemer, der hindrer lanceringen af systemet,” siger Mogens Rydiger.
I øjeblikket forventes vindenergi at blive grundlaget for Danmarks elforsyning. Det er en god og billig energikilde. Mogens Rydiger ser imidlertid et problem i, at elsystemet i høj grad er afhængigt af én energikilde.
Denne erkendelse er bredt accepteret blandt myndighederne. Deres analyse viser, at elsystemet gradvist risikerer at løbe tør for elektricitet, f.eks. i perioder med langvarig svag vind.
Det danske energistyrelse har påbegyndt udarbejdelsen af en plan, der skal sikre danskerne tilstrækkelig elektricitet. Staten vil betale elproducenterne for at være klar til at dække et pludseligt underskud. Det kaldes en kapacitetsfordelingsordning. Tilsvarende ordninger findes i andre europæiske lande, såsom Polen og Belgien.
I øjeblikket er der i mange lande debat om atomkraftens rolle i energiforsyningen. Det er dog et dyrt projekt, der kræver meget tid til planlægning og opførelse. Erfaringer fra lignende projekter i udlandet viser, at gaskraftværker og store akkumulatorbatterier ofte vinder udbuddene og sikrer ekstra sikkerhed.
Mogens Rydiger mener, at danske politikere kan sikre forsyningssikkerheden på flere måder. De skal forbedre samarbejdet med nabolandene, især Norge, Sverige og Tyskland, og begrænse elforbruget.
“Vi skal bruge mere elektricitet. Det er en del af den grønne omstilling, som f.eks. har fået folk til at købe elbiler. Men vi kan også forsøge at begrænse det daglige elforbrug,” siger Mogens Rydiger.
Billigere for beboerne i Aalborg
Sidste år forbrugte kraftværket i Nordjylland 350.000 ton kul.
“Vi forventer, at vores kulforbrug gradvist vil falde frem til begyndelsen af 2029, da vi løbende tester og gradvist indfører miljøvenlige forsyningsmetoder,” siger Jesper Høstgaard-Jensen fra Aalborg Forsyning.
Det betyder, at Aalborg Forsyning går fra at producere el og varme til udelukkende at købe det.
Det betyder, at de er afhængige af et pålideligt elforsyningssystem. Men beboerne i Aalborg, der er tilsluttet det centrale varmeforsyningsnet, kan være rolige.
Ifølge Aalborg Forsyning bliver det billigere for deres kunder.
– I de scenarier, vi har set på, vil det være billigere for Aalborgs borgere at skifte til vedvarende energi end til fossile brændstoffer.