“Der er også nogle, der mener, at vi som forældre bør drikke vin sammen om aftenen i weekenden eller gå i spa uden børn,” skriver en læser til Femina.
Kan jeg sige ‘nej’ på en høflig måde uden at virke asocial og arrogant, spørger læseren.
Jeg elsker mine børn, og jeg synes, at deres venner for det meste er okay. Men der synes at være en kultur, hvor man forventes at invitere forældrene på en kop kaffe, når man har været sammen med vennerne – ofte på et tidspunkt, hvor de sultne og trætte børn kaster med legetøjsbiler.
Nogle mener også, at vi som forældregruppe skal drikke vin sammen om aftenen i weekenden eller gå i spa uden børn.
Som om der er et uendeligt behov for samvær ud over de obligatoriske sommer- og julearrangementer, børnefødselsdage, forældremøder osv. Jeg ville helt klart foretrække at se mine egne venner, hvis jeg fik en sjælden mulighed for at lade mine børn være under opsyn en aften.
Jeg vil gerne være gode venner med de andre forældre, men kan jeg sige »nej« på en høflig måde uden at virke asocial og arrogant?
Hils en træt mor.
Svar 1
Kære trætte mor
Jøss, det er en dilemma, det forstår jeg godt. Ikke fordi jeg har erfaring på området (jeg er selv 22 og har endnu ingen børn), men fordi jeg har hørt, at du, ligesom mig, har en medfødt tendens til at ville gøre alle tilfredse.
Det kan måske sammenlignes med, at du er i en studiegruppe med en person, som du ikke har et særlig godt forhold til, eller som du bare ikke har lyst til at være venner med lige nu, og gruppen insisterer på, at I skal drikke øl eller bowle sammen. Du har måske hørt, at jeg har været i en sådan situation.
Under alle omstændigheder er mit svar: Du skylder aldrig nogen, hverken dine børn, dine børns venner eller deres forældre, at være venner på Aul. Du bestemmer selv, hvem du vil bruge din tid sammen med, og nu, hvor du er en træt mor med begrænset tid uden børn, synes jeg, du skal prioritere og bruge din tid præcis, som du vil. Hvis andre ønsker at være venner, skal de bare få lov til det.
Du skal heller ikke føle dig forpligtet til at invitere dem på kaffe efter kampene. Jeg forstår SÅ godt, at det ideelle er bare at aflevere børnene og give information om mad, humør (og toiletbesøg, afhængigt af alderen?), som skal videregives, når du henter dem.
Hvis man vil undgå at virke arrogant eller asocial, kan man opnå meget ved blot at smile og sige: ‘Det lyder rigtig hyggeligt, jeg ringer til dig, når jeg har tid.’ Det siger jeg af egen erfaring. Ingen lukkede døre og sure miner i universitetsgangene, og jeg tror heller ikke, det vil være relevant til forældremøder.
Held og lykke med det hele!
Svar 2
Kære trætte mor
Som en 25-årig kvinde, der hver uge sveder for at nå alt det, der følger med uafhængigheden i voksenlivet – 37 timer i kontorsstolen, en endeløs liste over huslige pligter, kvalitetstid med min kæreste, venner og familie, tid til at genoplade batterierne alene og så til sidst et lille vindue til lidt motion (som jeg desværre altid har været for doven til at prioritere) – har jeg svært ved at forestille mig, hvordan man overhovedet nogensinde kan klare alle de opgaver, der følger med at have små børn.
Først og fremmest: alt er godt!
Det er vigtigt, at vi ikke glemmer at minde hinanden om, at vi er gode nok, for i vores samfund, i hvert fald efter min mening, tager det ikke lang tid at føle sig utilstrækkelig.
Du skriver, at der er en ‘kultur’ for at omgås forældrene til dine børns venner. Jeg ved ikke, om det betyder, at de selv inviterer dig på besøg eller venter på, at du gør det. Men prøv at sige med et smil og venlighed: ‘Jeg vil gerne invitere jer på besøg, men lige nu går det meget hurtigt, så jeg må hellere prøve at få dem til at falde lidt til ro.’ Jeg synes, det er helt rimeligt, for disse mennesker er selv forældre, og det ville være mærkeligt, hvis de ikke forstod jer.
Hvis I allerede har prøvet at være ærlige, men det ikke har virket, tror jeg, vi har at gøre med en situation, hvor det er helt acceptabelt at lyve lidt for en god sag. Dine forældre bliver ikke sure, hvis du for eksempel bruger den undskyldning, at du skal skynde dig til middag hos bedsteforældrene. Så får du lidt ro i din travle hverdag, og det skal være din højeste prioritet at passe på dig selv!
Jeg tror, at vin og spa er virkelig fristende og en god mulighed for jer, der befinder jer i samme situation, til at dele jeres følelser med ligesindede, der forstår jer og kender jeres børn. Ikke desto mindre kender jeg godt følelsen af at have meget lidt fritid (måske ikke i samme grad som dig) og forsøge at dele den med dem, der er dig kære. Igen: Afhængigt af hvad der opfattes bedst i forældregruppen, kan du vælge, om du vil være ærlig eller ej. Det vigtigste er at lytte til sig selv, og det er på ingen måde ‘højmodighed’.
Jeg ønsker jer alt det bedste og, ikke mindst, lidt fred!