Afdelingsleder for grundskolen og pædagogisk forsker giver forældrene klare anbefalinger inden starten på eftermiddagsordningen og skolen.
Leder af afdelingen for førskoleundervisning på Hallermøen skole i Drammen, Rune Johannessen-Ashton, opfordrer forældre til børn, der skal starte i skole, til at sende deres børn i både sommer- og morgenforberedelsesgrupper, hvis de har mulighed for det.
Det skyldes, at han mener, at eftermiddagsordninger kan hjælpe børnene med at få en mere ‘blød’ og tryg start på skoleåret.
Disse anbefalinger er især relevante for børn, der måske er lidt mere usikre eller sårbare socialt og/eller i forbindelse med fødslen.
– Vi har netop taget imod en ny gruppe i sommerbørnehaven SFO. Nogle har åbenbart brug for en plads i SFO på grund af forældrenes arbejde, mens andre, så vidt jeg forstår, har fulgt anbefalingerne fra forældremødet. Tanken er, at de kan bruge den nødvendige tid og sige farvel i ro og mag, komme til skolen så tidligt som muligt og få en positiv oplevelse af at sige farvel til mor, far eller andre voksne, der er gået på arbejde, siger Johannessen-Ashton i et interview med Klikk.no.
Vær opmærksom på forskellen mellem børn, der går i fritidsklub, og børn, der ikke går i fritidsklub.
Ifølge ham har de sidste skoleår været en god oplevelse.
– Vi ser, at mange børn har godt af disse relativt rolige dage efter skole med masser af leg, og de vænner sig godt til skolens rytme. Det gør det lettere og mindre skræmmende for dem at starte i skole. Vi ser ofte en forskel mellem dem, der går i sommer-SFO, og dem, der starter med det samme.
SFO og AKS
SFO og AKS er det samme. Oslo har valgt navnet Aktivitetsskole (AKS) til SFO.
Ligesom eftermiddagsordningen er aktivitetsskolen et tilbud til elever før og efter skoletid.
Alle kommuner er forpligtet til at tilbyde pasning før og efter skoletid for børn i 1.-4. klasse samt for børn med særlige behov i 1.-7. klasse.
Aslaug Andreaessen Becher, lektor i pædagogik ved OsloMet, støtter denne anbefaling. Hun påpeger, at kvaliteten af tilbuddene i den forlængede dag eller AKS kan variere fra skole til skole.
– Det lyder meget logisk, og jeg er enig i dette råd. Efter min mening kan problemet være, at der ofte er for få voksne i eftermiddagsholdet. Hvis alle børn kommer, kræver det god organisation og flere voksne for at sikre, at alle de »nye« første klasses elever får den nødvendige omsorg, – fortalte Becher til klikk.no.
– Den undersøgelse, jeg deltog i, om overgangen fra børnehave til skole viste, at der opstod konflikter mellem børnene i eftermiddagsgruppen, og at mange børn havde svært ved at finde legekammerater. Forældrene, der deltog i undersøgelsen, bemærkede, at der var for få voksne, og at de ikke havde tid til at hjælpe hvert barn med at komme i gang med at lege eller igangsætte gruppeleg.
Det var i 2018, og hun mener, at situationen er blevet bedre, efter at SFO i 2021 fik sin egen rammeplan.
– Ikke desto mindre varierer effektiviteten af efteruddannelsesprogrammet noget fra skole til skole. Nøglefaktorer her vil være personalets sammensætning og et tæt samarbejde mellem skolens lærere og medarbejderne i efteruddannelsesprogrammet/AKS om de enkelte børn og grupper af børn.
PÆDAGOG: Aslaug Andreasen Becher er æresdocent ved Institut for Pædagogik ved Metropolitan University i Oslo. Hun har arbejdet med pædagogik og forskning ved Metropolitan University i Oslo i 28 år, først med uddannelse af børnehavepædagoger og de sidste 10 år med uddannelse af lærere til grundskolen. Hun er uddannet almen lærer med erfaring fra skolen.
‘Vær ikke bange for, at barnet ikke kender de andre’
Forældre til børn, der skal starte i skole, tænker ofte, at ‘barnet ikke kender nogen’, eller er bekymrede for, at deres nærmeste venner fra børnehaven eller nabolaget måske ikke er med på den forlængede dag.
Det betyder, at de måske afviser at tilmelde deres barn.
Men ifølge afdelingsleder Johannesens erfaring betyder det ikke så meget, om barnet kender nogen eller ej. Han mener, at forældrene kan vende situationen:
– Nogle børnehaver er store, og mange børn kender hinanden i forvejen, mens andre er små, og børnene kender ikke hinanden så godt. I sådanne tilfælde er den tid, du har til at opbygge venskaber inden skolestart, meget værdifuld. Hvis dit barn ikke er særlig omgængeligt eller har svært ved at knytte nye venskaber, er en eftermiddagsklub en god måde at hjælpe det med at opbygge venskaber fra starten.
Han understreger også, at mange børn vil kunne starte i skolen med det samme.
– Samtidig ved vi, at andre børn er omgængelige, nemt får venner og kan falde ind i skolelivet uden problemer. Det er forældrene, der kender deres barn bedst, der skal vurdere dette.
‘Det er værd at betragte det som en investering’
Rune Johannessen-Ashton opfordrer forældre til børn, der skal starte i skole, til at benytte sig af tilbuddet, hvor elever op til 3. klasse får 12 timers gratis eftermiddagspasning om ugen.
Fordelingen af disse timer varierer fra skole til skole, men det er typisk, at timerne lægges til den daglige skoletid.
– Den forlængede dag er gratis og giver flere muligheder for at lege med vennerne hver dag. Deltagerne i den forlængede dag leger sammen og opbygger relationer i mindst tolv timer om ugen. Efter min mening går børn, der ikke går der, glip af meget, men det må forældrene selv vurdere.
– Morgenpladsen i SFO er ikke gratis. Kan det få nogle til at fravælge det?
– For nogle kan det være et budgetproblem, men jeg synes, at dem, der mener, at deres børn har brug for en ‘blød start’, bør se det som en investering i den første måned eller de første måneder og hellere fravælge pladsen, når de ikke længere har brug for den.
Aslaug Andreaessen Becher fra OsloMet råder også forældre til at benytte sig af den gratis plads i SFO.
– Jeg er helt overbevist om, at børn skal gå i fritidsklubber og AKS, fordi det er der, mange gode fællesskaber og venskaber opstår. Det er meget lettere at falde ud af det sociale liv, hvis man ikke går i fritidsklubber, men det stiller også krav til de voksne, der arbejder i fritidsklubberne: De skal være gode til at organisere og arrangere fælles lege og aktiviteter, siger forskeren.
– For at børnene skal føle sig trygge i en ny institution, er det meget vigtigt, at de kender omgivelserne både ude og inde. For børn er det vigtigt med en legeplads og legeredskaber, klasseværelser, omklædningsrum og toiletter. SFO/AKS bidrager til at give børnene en følelse af tryghed. Forældrene kan også bringe børnene til skolegården inden undervisningen starter, så de kan vænne sig til legeredskaberne.
Et klart budskab til forældrene inden skolestart: Vær ikke bekymrede.
Johannessen-Ashton kalder de uger, han er i nu, for ‘årets bedste eventyr’ og møder hver dag både begejstrede børn og forældre.
Mange forældre ved faktisk ikke, hvad der venter dem og deres barn i skolen, og hvad de skal forberede sig på.
Han har en klar opfordring til disse forældre:
– Vær ikke bekymrede for, om I kender bogstaverne eller holder blyanten rigtigt: Det lærer vi alt sammen i skolen. Det vigtigste, du kan gøre for at give dit barn et godt udgangspunkt for skolestarten, er at lære det selvbetjeningsfærdigheder. Det kan være at klæde sig selv på, gå på toilettet og vaske hænder eller legefærdigheder.
– Måske har man ikke lagt så meget vægt på det sidste tidligere. Man har måske troet, at alle børn kan lege, men det er ikke tilfældet. Disse færdigheder skal også udvikles. Børn har forskellige færdigheder inden for kommunikation, empati og evnen til at sætte sig ind i andres situation. Børn er forskelligt forberedte.
– Samtidig skal vi ikke skræmme forældre, hvis børn måske har svært ved at gå på toilettet og lignende. Det er helt normalt, men det er vigtigt, at vi i skolen kender til sådanne behov, så vi bedst muligt kan tage os af det mest værdifulde, I har.
‘Hvis det sker, skal I henvende jer til personalet’
Aslaug Andreaessen Becher mener, at forældrenes vigtigste opgave er at holde øje med barnets sociale miljø og fremme dette fra skolestarten.
– I skal ikke bekymre jer om breve og den slags. Det tager skolen sig af. Mit råd er at hjælpe barnet med at blive så selvstændigt som muligt med hensyn til påklædning, toiletbesøg og så videre. Generelt er det vigtigt at holde øje med, at barnet har det godt.
Hvis barnet er usikkert eller føler, at det ikke bliver inddraget i legen med de andre børn, bør forældrene henvende sig til personalet, opfordrer hun.
– Hvis du er usikker på noget, så tal med personalet i fritidsklubben eller skolen. Vær lidt opmærksom på, hvem de omgås. Børnene selv siger, at det vigtigste i skolen er venskab og leg. Når de leger, lægger de ikke mærke til, at de lærer, men de lærer meget.
Forskeren bemærker, at børn lærer gennem leg på det sproglige, sociale, motoriske og kognitive plan.
– Når de leger rollespil og udgiver sig for at være en anden, træner de deres evne til at tænke abstrakt og sætte sig ind i en anden persons situation. Det er netop det, man har brug for, når man læser en tekst og prøver at forstå den.
– Derfor er det godt, hvis forældre fremmer leg og venskab hos deres børn, også når de ikke er i skole.
Afdelingsleder Johannessen-Ashton henvender sig til forældre, der er bekymrede inden skolestarten:
Selvom I er usikre og nervøse, håber vi, at forældrene stoler på os og giver os mulighed for at tage os af deres børn. Stil os i stedet spørgsmål undervejs, hvis der er noget, der interesserer eller bekymrer jer.