Ifølge en nylig undersøgelse fra National Bureau of Economic Research når lykken sit lavpunkt ved 47,2 år.
Alle leder efter lykke, som om det var en destination indtastet i livets GPS, men sandheden er, at der ikke findes en eneste vej eller en universel definition. For nogle ligger lykken i en daglig kram, for andre i at nå mål, rejse eller blot have fred. Der er ikke én eneste form, men noget, der opbygges ud fra, hvad hver enkelt værdsætter og virkelig har brug for.
Videnskaben har i årevis forsøgt at løse mysteriet om lykke, og der mangler ikke teorier. På Harvard er de sikre: Ifølge deres berømte undersøgelse er det personlige relationer, ikke penge eller succes, der virkelig gør en forskel. Men ikke alle er enige. Andre undersøgelser peger på livets mening, taknemmelighed eller endda genetik. I sidste ende ser det ud til, at der ikke findes en enkelt formel for lykke.
Det, der nu synes at være klart, er, at der er et tidspunkt, hvor lykken når sit laveste niveau. Nej, det er ikke i teenageårene, hvor dramaet fylder alt, og man tror, at ingen er mere ulykkelig end en selv. For selv i disse øjeblikke er dramaet et stort drama, men lykken er en overvældende lykke. Nej, ifølge en nylig undersøgelse indtræffer det virkelige følelsesmæssige dal i en alder af 47,2 år.
Det er, hvad en undersøgelse fra National Bureau of Economic Research fastslår, som tegner en U-formet kurve, når man analyserer trivsel over tid. Faldet begynder tidligt, fra 18-års-alderen. Det er på dette tidspunkt, at opfattelsen af lykke begynder at falde langsomt og når sit laveste punkt lige før 50-års-alderen.
Og dette sker ikke kun i et bestemt samfund, men omfatter befolkninger over hele kloden. Det interessante er, at denne fase med lavt humør synes at påvirke især millenniumgenerationen, og det er nu, mange af dem befinder sig i denne kritiske fase. Vi taler ikke kun om stress, ansvar eller bekymringer, men om en kompleks livsfase, hvor mange udfordringer konvergerer.
Men bare rolig, for alt er ikke tabt. Den samme undersøgelse viser, at denne kurve ikke forbliver lav for evigt. Efter 50-års alderen, og især fra 60-års alderen, begynder lykkefølelsen at stige igen. Mange mennesker siger, at de føler sig mere tilfredse, rolige og tilfredse, måske fordi de i højere grad accepterer deres livssituation eller har revurderet deres prioriteter.
Vaner for at være lykkelig
I en verden, hvor lykke søges som om det var en stor gevinst, kan nøglen ligge i det daglige. Det handler ikke om store forandringer eller magiske formler, men om at indføre små daglige vaner, der, selvom de virker enkle, har en kraftig effekt på vores følelsesmæssige velbefindende. Her er tre vaner, der kan gøre en forskel uden at komplicere livet.
For det første taknemmelighed. Det lyder måske klichéagtigt, men det virker. At skrive tre gode ting om dagen ned – fra en vellavet kop kaffe til en hyggelig snak – ændrer det mentale fokus. Hjernen, der er trænet til at opdage problemer, har brug for et skub for at lægge mærke til det positive. Denne daglige øvelse hjælper med at dyrke en mere optimistisk holdning, hvilket ifølge undersøgelser er direkte relateret til højere niveauer af livstilfredshed.
At bevæge sig giver også point
Du behøver ikke at slide dig selv op i fitnesscentret: en gåtur, strækøvelser eller at danse til din yndlingssang aktiverer allerede lykkehormonerne. Desuden forbedrer det søvnen og reducerer stress. Og lad os ikke glemme de sociale relationer. En besked, et fælles grin eller blot at hilse med intention kan styrke følelsen af tilknytning, en grundlæggende ingrediens i følelsesmæssigt velvære.
Så det er ikke nødvendigt at ændre sit liv for at blive lidt lykkeligere. Nogle gange er det nok at være opmærksom på detaljerne, være taknemmelig for det gode, bevæge kroppen og skabe kontakt til andre. Hverdagen har, når man ser nærmere på det, meget mere kraft, end den ser ud til.