Ekstrem hede øger de sociale risici i Europa, skriver Nature.
Sommeren 2025 er allerede blevet en af de mest ekstreme i historien.
I landene på den nordlige halvkugle registreres unormale temperaturer, der forårsager stigende dødelighed, udløser omfattende brande og overbelaster energisystemerne. Europa er blevet ramt af to kraftige hedebølger i træk, og eksperter advarer om, at dette kun er begyndelsen på en ny klimarealitet, skriver tidsskriftet Nature.
Fra midten af juni til begyndelsen af juli blev der i Vesteuropa registreret de højeste gennemsnitstemperaturer i flere årtier. Ifølge meteorologer blev juni den varmeste måned i hele den historiske måling.
I en række regioner steg termometrene til over 40 °C, og i Spanien og Portugal nåede heden op på 46 °C. Årsagen var såkaldte ‘varmekuppel’ — områder med højt lufttryk, der holder den varme luft i atmosfæren over et bestemt område og forhindrer den i at sprede sig.
Forskere understreger, at sådanne fænomener ikke længere er en undtagelse, men bliver stadig hyppigere. Ifølge en ny rapport fra Grantham Institute ved Imperial College London, hvor der tidligere var kraftige hedebølger i London cirka en gang hvert 60. år, kan de nu gentage sig hvert 6. år. Sociolog Roman Hoffman fra International Institute for Applied Systems Analysis bemærker, at konsekvenserne af disse ændringer vil blive stadig mere alvorlige for menneskers sundhed, trivsel og sikkerhed.
Undersøgelser viser, at menneskelige faktorer forværrer dødeligheden. I de 12 største europæiske byer i sommeren 2025 var ca. 1500 (65 %) af de 2300 varmedødsfald forårsaget af ekstra varme fra fossile brændstoffer. Ældre mennesker har særligt svært ved at tåle varmen: næsten 90 % af de døde var over 65 år.
Lignende konklusioner er draget i Østrig. En analyse af data fra 2015 til 2022 viste, at i områder med en højere andel af ældre steg dødeligheden på varme dage med 50 % sammenlignet med områder med en yngre befolkning. Hanna Schuster fra Wiens Økonomiske Universitet understreger, at statistikken kan være for lav, da dødsfald ofte registreres som følge af hjerte-kar-sygdomme, selvom den egentlige årsag var heden.
I Østrig er der registreret en stigning på 30 % i antallet af hospitalsindlæggelser i perioder med unormal hede. Ifølge Peter Klimek, specialist i medicinske data fra Complexity Science Hub, er det oftest forværringer af hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og psykiske lidelser, der registreres.
Eksperten insisterer på, at det er nødvendigt at skabe mere effektive systemer til tidlig varsling, tilpasse hospitaler og plejehjem samt gennemføre langsigtede ændringer i bymiljøet – fra at øge antallet af grønne områder til at ombygge arkitekturen med henblik på bedre afkøling af bygninger.
Ekstreme temperaturer har også indflydelse på migration. Ifølge Center for Internal Displacement Monitoring (IDMC) blev tusinder af mennesker tvunget til at forlade deres hjem på grund af skovbrande forårsaget af heden. I Tyrkiet blev evakueringen af 50.000 indbyggere i Izmir den største i landets historie som følge af brande. I Grækenland er der registreret mere end 14.000 flytninger i omegnen af Athen. I 2024 førte naturkatastrofer i forbindelse med klimaforandringer alene til 45 millioner interne flytninger over hele verden.
Situationen forværres af, at prognoserne for fremtiden er endnu mere alarmerende. Institut for Økonomi og Fred i Sydney forudsiger, at 3,4 milliarder mennesker i 2050 vil bo i lande med alvorlige miljømæssige trusler (mod 2 milliarder i 2022). Hoffman bemærker, at det oftere er dem, der har tilstrækkelige ressourcer og uddannelse, der har mulighed for at flytte fra varmere regioner, mens de fattigste befolkningsgrupper forbliver de mest sårbare.
Migrationstendenser varierer fra region til region. I fattige landbrugsområder tvinger klimastress oftere den arbejdsdygtige befolkning til at flytte, mens det i rige lande hovedsageligt er ældre mennesker, der flytter, undertiden i forbindelse med pensionering. Alt i alt tyder dette på, at klimaforandringer er ved at blive en af de vigtigste drivkræfter bag de globale demografiske processer.
Eksperter understreger, at Europa og mange andre regioner stadig ikke er tilstrækkeligt forberedte på den nye klimarealitet. Hvis der ikke træffes foranstaltninger i de kommende årtier, vil stigningen i dødeligheden og tvungen migration blive endnu mere mærkbar.