Nogle irritationsmomenter bliver ikke sagt højt, men de kan hober sig op gennem årene. Mænd taler sjældent direkte om det og foretrækker tavshed frem for konfrontation.
Overdreven dramatisering af hverdagssituationer opfattes som følelsesmæssigt pres. Det har ikke noget at gøre med manglende empati, men med behovet for ro.
Konstant forsøg på at ændre partneren vækker indre modstand. Mænd værdsætter accept og frihed til at være sig selv.
Sammenligninger med tidligere partnere eller andre mænd undergraver selvtilliden. Selv i spøg kan sådanne bemærkninger efterlade en ubehagelig eftersmag.
Overtagelse af kontrol og tjek af telefonen opfattes som mistillid. Det krænker personlige grænser og skaber afstand.
Kritik af udseende eller kommunikationsform er smertefuldt, især hvis det sker regelmæssigt. Mænd taler sjældent om deres komplekser, men de findes.
At ignorere partnerens interesser, hvad enten det er hobbyer eller arbejde, opfattes som nedvurdering. Det mindsker motivationen for at dele sine interesser.
Manipulation gennem fornærmelser eller tavshed skaber træthed. Mænd foretrækker direkte dialog, selvom den er vanskelig.
Manglende taknemmelighed for hverdagens indsats gør forholdet ensidigt. Anerkendelse er lige så vigtigt som følelser.
Offentlig diskussion af personlige emner opfattes som et brud på tilliden. Især hvis det sker i vennekredsen eller familien.
Inkonsekvens i ord og handlinger ødelægger følelsen af stabilitet. Mænd værdsætter forudsigelighed i forhold, selvom de ikke siger det.