Forhold er ikke et eventyr.
Selvom det i starten virker som i en film – sommerfugle i maven, lidenskab og fælles morgentimer – afslører virkeligheden hurtigt, hvad der virkelig binder os sammen.
Der er tegn, der bør få dig til at tænke over det. Hvis du bemærker noget af dette hos dig selv, er det måske på tide at holde op med at bedrage dig selv.
Her er 10 tegn på, at I simpelthen ikke passer sammen
I har fundamentalt forskellige værdier.
Det handler ikke om, at han elsker rock, og du elsker jazz. I tror bare på helt forskellige ting. For dig er troskab helligt, for ham er »monogami bare en social konstruktion«. Du drømmer om et hus og børn, han planlægger en rejse på et år uden forpligtelser.
Hvis forsøg på at nå til enighed ender med, at en af jer må give efter, er det ikke et kompromis. Det er selvfornægtelse.
Du må holde dig tilbage for ikke at sige for meget.
Du beder ikke om undskyld, fordi du er bange for, at han vil synes, du er »for følsom«. Du deler ikke din glæde, fordi han ikke vil forstå det. Med tiden lærer du at tie for at bevare roen. Men er det overhovedet dig?
Ægte nærhed er et sted, hvor du kan åbne dig uden at frygte, at nogen senere vil påpege det.
Du føler ikke, at du bliver respekteret
Nogle gange er det små ting – for eksempel når han afbryder dig midt i en sætning eller griner af dine drømme foran dine venner. Nogle gange er det åbenlys foragt: »Du overdriver«, »Du finder på det hele«, »Du har haft en dårlig dag igen«. Kærlighed uden respekt er ikke et forhold.
I er ikke på samme bølgelængde
I har forskellige tempoer. Forskellige rytmer. Du vil tale, han vender sig mod væggen. Du kommer med en idé, han ruller med øjnene. Der er ingen flyt. Og måske ville det ikke være så slemt – hvis I begge kunne grine af det og finde fælles fodslag trods jeres forskelle. Men hvis hver samtale er en kamp, hvor længe kan I så fortsætte?
Du føler dig utilpas i hans nærhed
Det handler ikke om drama eller skænderier. Det handler om en stille, vedvarende uro. Når noget indeni dig spænder, når du hører hans nøgle dreje i låsen. Når hele din krop spænder, før du når at tænke. Et forhold skal være et sted, hvor du kan ånde. Ikke endnu et minefelt.
Du vokser ikke – du bliver mindre
Han inspirerer dig ikke. Han støtter dig ikke. Han ser ikke dit potentiale – måske bemærker han det ikke engang. Med ham bliver du ikke en bedre version af dig selv, men lukker dig mere og mere inde i dig selv. Et forhold er ikke terapi, men en god partner er et spejl, der viser dig alt det smukke i dig.
Du er mere optaget af at »være sammen med nogen« end af personen selv
Du føler, at det ikke fungerer, men tanken »Hvad hvis jeg aldrig møder nogen anden?« giver dig ingen ro. Du savner mere ideen om et forhold end personen. Du tror, at han vil ændre sig, at alt vil ordne sig med tiden, selvom der ikke er nogen tegn på det. Det er ikke kærlighed. Det er frygt. Og frygt er en meget dårlig rådgiver.
Du gør alt – han bare »er«
Du beder, foreslår, insisterer. Han adlyder – hvis han har lyst. Men han gør ingen indsats. Fordi han ved, at du alligevel klarer det. Eller måske ved han det ikke – fordi du er holdt op med at forvente noget? Et forhold, hvor den ene altid giver, og den anden kun tager, vil før eller senere gå i opløsning.
Tanken om en fælles fremtid gør dig urolig.
I stedet for spænding føler du en tunghed. Når du tænker på jer to om et år, om fem år, siger noget indeni dig: Det skulle ikke have været sådan. Måske har du allerede forsøgt at overbevise dig selv. Måske har I endda planlagt noget sammen. Men dybt inde føler du, at det ikke er baseret på dit eget fundament.
Behovet for nærhed forsvinder.
Du har ikke lyst til at kramme. Sex er blevet en byrde eller en kilde til stress. Du føler dig fremmedgjort – ikke kun følelsesmæssigt, men også fysisk. Og det handler ikke kun om, hvor I er i jeres forhold. Din krop siger: det er ikke det rigtige