Nogle ‘kostrådgivere’ reklamerer måske blot for et bestemt produkt.
Ukraines sundhedsministerium har gjort opmærksom på farlige falske oplysninger om ernæring, der spredes på sociale medier. Nogle af disse råd er simpelthen ineffektive, mens andre kan være direkte sundhedsskadelige.
For at hjælpe brugerne med at skelne mellem sandhed og manipulation har ministeriet udarbejdet en liste over typiske ‘røde flag’, en tjekliste til selvkontrol og en liste over pålidelige kilder.
For eksempel giver man folk urealistiske løfter og lover ‘mirakuløse’ resultater. Eksperter minder om, at stabile ændringer i helbredet kræver en kompleks tilgang og tid. Ingen professionel diætist vil love ‘minus 20 kg på en måned’, da hurtigt vægttab hovedsageligt er forbundet med dehydrering og tab af muskler, ikke fedt. Dette fører til mangel på næringsstoffer, stofskifteproblemer og hurtig vægtøgning.
En særlig fare udgøres af påstande om ‘helbredelse’ af alvorlige sygdomme ved hjælp af ‘naturlige’ midler. For eksempel er det en udbredt myte, at sodavand med honning eller kartoffelsaft kan helbrede kræft. I virkeligheden er ingen af disse produkter et lægemiddel. Overdreven indtagelse af natron er tværtimod skadeligt for hjerte-kar-systemet.
Desuden skal man ifølge læger være ‘kritisk’ over for kategoriske forbud, der kommer fra ikke-verificerede kilder. Absolutte udsagn som ‘aldrig’ eller ‘altid’ er sjældent berettigede, da ernæring afhænger af den enkeltes individuelle behov. Et eksempel er dæmoniseringen af mejeriprodukter: En videnskabelig analyse af 52 undersøgelser har vist, at de ikke forårsager betændelse, men tværtimod kan reducere markører for betændelse.
Det samme gælder vegansk kost: med den rette planlægning er den fuldt ud nærende. Gluten er kun farligt for mennesker med en vis følsomhed over for det, men udgør ingen trussel for andre. Sukker er skadeligt i store mængder, men er sikkert i moderate mængder.
Man skal ikke glemme, at nogle ‘rådgivere’ kan skjule reklame. Når en ‘ekspert’ råder dig til ‘absolut’ at drikke detox-te eller købe vitaminer, er det værd at overveje, om det virkelig er sundhed, der er i fokus, eller om det blot er et forsøg på at sælge et produkt.
For eksempel distribueres reklamer for vitamin B6 ofte uden reelle medicinske indikationer. Sundhedsministeriet understreger: Inden man indtager kosttilskud, er det nødvendigt at konsultere en læge.
En anden myte er ‘naturligt = sundt’. På sociale medier spredes der aktivt ‘folkemedicinske opskrifter’, som ikke har noget videnskabeligt grundlag: løg med mælk ‘mod alle sygdomme’ eller malurt, som angiveligt ‘dræber kræftceller’.
I virkeligheden har kroppen ikke brug for ‘detox-programmer’ – lever, nyrer og fordøjelsessystemet står for rensningen. Ægte ‘detox’ er at slippe af med konti, der propaganderer usunde forestillinger om mad.
Misbrug af videnskabelig terminologi. Udtryk som ‘insulinspring’ eller ‘toksiner i kroppen’ bruges ofte til at skræmme uden at være konkrete. Det samme gælder udsagnet ‘det er kemi!’ – i virkeligheden består al mad af kemiske forbindelser.
Om cherry-picking – udvalgte fakta. En udbredt form for manipulation er kun at henvise til de undersøgelser, der bekræfter den ønskede holdning, og ignorere andre. En sådan tilgang kan ifølge læger skabe højlydte, men forvrængede overskrifter som ‘chokolade kurerer depression’. Sundhedsministeriet bemærker, at det er værd at kontrollere, om forskellige synspunkter er repræsenteret, og om begrænsningerne i undersøgelsen er nævnt.
Desuden skal man være opmærksom på muligheden for manipulation af prækliniske eksperimenter. Resultater af tests på celler eller dyr kan ikke direkte overføres til mennesker. Et eksempel er opdagelsen af autofagi i gær, som blev tildelt Nobelprisen i 2016. Nogle bloggere brugte det som argument for intermitterende faste, selvom forfatteren selv understregede, at konklusionerne kun gjaldt celler og ikke mennesker.
Korrelation ≠ årsag: en statistisk sammenhæng beviser ikke, at det ene fænomen forårsager det andet. For eksempel præsenteres den omdiskuterede sammenhæng mellem ultraforarbejdede fødevarer og dødelighed ofte i medierne som et bevist faktum, selvom det kun er en hypotese.
Ekspertkonsensus
Hvis et råd er i modstrid med flertallet af medicinske organisationers holdning, bør man være på vagt. For eksempel præsenteres den populære køddiæt (fuldstændig afvisning af planteføde) på TikTok som et »kur mod alt«, men det medicinske samfund advarer om, at den kan føre til mangel på vitaminer og fibre.
Kartofler, der ofte uretfærdigt kaldes ‘tomme kalorier’, er faktisk en værdifuld kilde til kulhydrater, fiber og kalium.
Tjekliste fra Sundhedsministeriet: Sådan tjekker du information
Eksperter anbefaler at tjekke:
- hvem der er forfatter til rådet, og om vedkommende har en relevant uddannelse,
- om der er links til videnskabelige kilder,
- om informationen er baseret på peer-reviewede undersøgelser på mennesker,
- om der loves »mirakuløse« resultater,
- om du føler stærke følelser, mens du læser.
Derudover er det vigtigt at forstå, om der er gennemsigtighed med hensyn til reklame og kommercielle interesser, og om rådet er i overensstemmelse med den medicinske samfunds holdning.
Sundhedsministeriet bemærker: Grundlaget for en sund kost er en afbalanceret kost og kritisk tænkning, ikke råd fra anonyme konti.