I Nordirland ligger der en sø ved navn Loughareema, som kan forsvinde fuldstændigt og fyldes op med vand igen på bare få timer. Forskere undersøger dette fænomen, mens lokalbefolkningen fortæller legender om spøgelser og mystiske væsner.
Blandt de maleriske bakker i Nordirland ligger Loughareema, et naturfænomen, der stadig forbløffer forskerne. Den har fået tilnavnet »den forsvindende sø«, fordi den inden for få timer kan fyldes helt op og derefter forsvinde sporløst, som om vandet var sunket ned i jorden.
Dette rapporteres af Daily Mail.
Det særlige ved Loughareema er, at tre floder løber ud i den, men ingen løber ud af den. Samtidig har søen en mærkelig fordybning, gennem hvilken vandet »strømmer« ned i et underjordisk dræningssystem, hvis mekanisme endnu ikke er undersøgt.
Dr. Paul Wilson fra British Geological Survey har påbegyndt en særlig undersøgelse af dette fænomen. Forskere bruger time-lapse-kameraer og specielle sensorer til at spore den hastighed, hvormed søen fyldes og tømmes. En af de vigtigste teorier forklarer »forsvindingen« med, at bundsedimenter periodisk blokerer det underjordiske afløb. Når vandtrykket når et kritisk punkt, ryddes den naturlige »ventil«, og søen mister hurtigt vand.
Men det er ikke kun geologien, der gør Loughareema unik. Søen er omgivet af legender og mystiske historier. Lokalbefolkningen siger, at spøgelser vandrer langs bredden om natten, og at et mystisk væsen undertiden dukker op i vandet – en kelpie, halvt hest, halvt ånd, der kan antage menneskelig form.
Ifølge legenden døde en vogn og heste her i det 19. århundrede, da de forsøgte at krydse søen under en oversvømmelse. Siden da har mange beboere betragtet Loughareema som et farligt sted efter solnedgang, især under regnvejr.
Navnet på reservoiret kommer fra det gæliske loch an rith amach, som kan oversættes til »den lækkende sø«. Men for de lokale har det længe været mere end en geologisk anomali — det er en slags grænse mellem videnskab og mystik.