I løbet af de sidste 25 år er ølforbruget i Tyskland faldet med næsten en tredjedel. I begyndelsen af 2000’erne drak den gennemsnitlige tysker omkring 126 liter øl om året, men i dag er dette tal faldet til 88 liter.
Hovedårsagen til denne tendens er ændrede forbrugsvaner blandt unge. Generation Z, der er født mellem slutningen af 1990’erne og 2010’erne, ser i stadig mindre grad øl som en del af deres daglige fritid, skriver avisen Handelsblatt.
For mange unge tyskere er denne drik ikke længere et kulturelt symbol, men snarere en sjælden fornøjelse, ofte i alkoholfri version.
Den stigende popularitet af en sund livsstil, sportsaktiviteter og opmærksomhed på risici forbundet med alkohol er med til at forme en vedvarende afvisning af traditionelt øl blandt unge. Denne kulturelle ændring afspejles i sortimentet: I Tyskland findes der allerede mere end 800 sorter alkoholfrit øl.
Ikke desto mindre kan væksten i dette segment ikke kompensere for det samlede fald. Fra 2023 til 2024 lukkede 52 bryggerier i landet – den største nedgang i branchen i de sidste tre årtier.
Krisen har ramt små familievirksomheder, hvoraf mange har en lang historie, særligt hårdt. For eksempel blev den bayerske bryggeri Lang-Brau, der blev grundlagt for over 170 år siden, tvunget til at lukke i sommeren 2024.
Ud over faldende efterspørgsel er inflation og stigende omkostninger blevet en alvorlig belastning for producenterne, hvilket begrænser mulighederne for langsigtet planlægning.
Ifølge brancheopgørelser faldt ølsalget i Tyskland i første halvdel af 2025 for første gang i mere end 30 år til 3,9 milliarder liter. Til sammenligning var tallet i første halvdel af 2020 omkring 4,3 milliarder liter.
Samtidig viste segmentet for ølmix med alkoholfrie tilsætningsstoffer en vækst på ca. 8 %, men dets andel af salget er fortsat ubetydelig – ca. 5,6 %.
Det er vigtigt at bemærke, at faldet i interessen for øl ikke er et rent tysk fænomen. Tilsvarende tendenser ses også i andre europæiske lande.
I Tjekkiet, der traditionelt er førende i ølforbruget pr. indbygger, falder efterspørgslen også gradvist: den unge generation foretrækker cocktails, vin eller alkoholfrie drikkevarer.
I Storbritannien skyldes faldet i ølforbruget ikke kun ændringer i livsstilen, men også stigende priser i pubberne og øget beskatning af alkoholholdige drikkevarer.
I de skandinaviske lande er ølforbruget endda begrænset af en streng statspolitik, hvilket stimulerer interessen for alkoholfrie og kaloriefattige alternativer.
Den tyske ølmarked er således en del af en generel europæisk transformation af alkoholkulturen.
Det særlige ved Tyskland er imidlertid, at ølbrygning historisk set ikke blot er en erhvervsgren, men en vigtig del af den nationale identitet og det kulturelle arv. Derfor opfattes faldet i forbruget ikke kun som en økonomisk trussel, men også som en symbolsk forandring i samfundet.
Hvis tendensen fortsætter, venter der Tyskland en omfattende omstrukturering af bryggeriindustrien: Nogle virksomheder vil blive tvunget til at lukke, andre vil omstille sig til nye produkter, og det traditionelle billede af »øl-nationen« vil gradvist vige pladsen for en model med mere varierede og sunde forbrugsvaner.