P-piller hjælper kvinder med at forhindre uønsket graviditet. De fås uden recept på apoteket.
Hvor sikker er virkningen, hvor længe efter samleje? Hvornår er der risiko for bivirkninger?
Kondomet er sprunget, p-piller er blevet glemt, eller der er slet ikke tænkt på prævention. Hvad nu? P-piller kan hjælpe som ‘nødprævention’ – for i modsætning til klassiske præventionsmidler kan indtagelse af dette præventionsmiddel også hjælpe kvinder efter samleje med at forhindre en uønsket graviditet. Jo tidligere p-piller indtages, jo mere effektiv er den præventive virkning.
P-piller: Det kan den – det kan den ikke
Siden 2015 har p-piller været tilgængelig i håndkøb på apoteker i Tyskland. I visse tilfælde kan udgifterne dækkes af sygesikringen. Den er ikke beregnet til klassisk prævention, beskytter ikke mod seksuelt overførbare sygdomme, og der kan forekomme bivirkninger ved indtagelse af p-piller. Men den forsinker eller forhindrer ægløsning og kan også nedsætte sædcellernes bevægelighed. Dermed er den en værdifuld beskyttelse for kvinder: Sandsynligheden for at forhindre en uønsket graviditet ligger mellem 59 og 98 procent med nødprævention.
Sådan virker nødprævention
Nødprævention er et præparat til nødprævention. Den skal helst tages få timer efter samleje for at forhindre graviditet efter ubeskyttet sex. Effekten afhænger af, hvor hurtigt den tages, og på hvilken dag i cyklus kvinden befinder sig. Efter ubeskyttet samleje forbliver sædceller i livmoderen og er i stand til at befrugte ægget i op til fem dage. Hvis ægløsning finder sted i denne periode, og ægget og sædcellen mødes, kan man blive gravid. Hvis p-pillen tages i tide, dvs. inden ægløsning, forhindrer eller udsætter den ægløsningen med stor sikkerhed. P-pillen virker ikke længere, hvis ægløsningen er i gang eller allerede har fundet sted. I så fald kan en ‘spiral efter p-pillen’ forhindre, at den befrugtede ægcelle sætter sig fast i livmoderen. Den må kun indsættes af en læge. P-pillen og spiralen efter p-pillen kaldes også nødprævention. P-pillen efter samleje fører ikke til abort.
Hvilken p-pille efter samleje er bedst?
I Tyskland findes der to præparater med forskellige virkstoffer: Den ene indeholder hormonet levonorgestrel (LNG), den anden indeholder virkstoffet ulipristalacetat. Hvilket lægemiddel der er egnet, afhænger også af, hvor lang tid der er gået siden præventionsperioden:
Levonorgestrel blokerer dannelse af det luteiniserende hormon (LH), som stimulerer ægmodningen. Dermed forskydes ægløsningen et par dage. Ideelt set er sædcellerne i mellemtiden allerede døde, så de ikke længere kan komme i kontakt med ægget og befrugte det.
Det aktive stof ulipristalacetat blokerer virkningen af kønshormonet progesteron. Dette forhindrer eller forsinker ægløsningen. I modsætning til levonorgestrel virker ulipristalacetat op til timer før ægløsningen, altså også på de mest frugtbare dage i måneden. Præparater med levonorgestrel virker indtil ca. to dage før ægløsningen.
Hvis ægløsningen er nært forestående, er det bedre at bruge en tablet med det aktive stof ulipristalacetat. Det virker stadig dagen før ægløsningen og op til timer før. Begge stoffer tages én gang som en tablet. Det er sikrest at søge lægehjælp: En gynækolog kan undersøge, om nødprævention er nødvendig, og i så fald hvilken type der er egnet. Piger under 18 år kan få rådgivning uden deres forældre og få p-piller.
Hvornår er det for sent at tage p-piller, og hvornår skal man tage dem?
Jo hurtigere, jo mere effektiv er p-piller. De bør helst tages inden for 24 timer efter samleje. Derefter er de ikke længere så sikre, eller p-piller mister deres virkning.
Hvornår det er for sent at tage p-piller, afhænger også af det konkrete præparat: Ulipristalacetat kan tages op til fem dage (120 timer) efter samleje, levonorgestrel op til tre dage (72 timer) efter. Ikke desto mindre gælder for begge: Jo længere man venter med at tage den, jo dårligere er virkningen. Og: Den nødprævention er meningsløs, hvis ægløsningen lige er i gang eller allerede er overstået.
Nødprævention: Bivirkninger og mulige risici
Nødprævention er normalt godt tolereret. I de første dage efter indtagelsen kan der dog forekomme bivirkninger. Disse omfatter:
- Hovedpine
- Svimmelhed
- Kvalme
- Spændte bryster
- Smerter og blødninger
- Underlivssmerter
- Diar
- Træthed
Diar eller opkast kan nedsætte nødpillerens virkning. Hvis indtagelsen ikke virker på grund af bivirkninger, skal du konsultere en læge. Indgreb i hormonsystemet kan også medføre en forskydning af menstruationscyklusen som bivirkning af medicinen – både fremad og bagud, normalt med nogle dage op til en uge. Det er ikke muligt at forudsige nøjagtigt, hvor længe menstruationen vil være forskudt efter nødprævention. Blødningen kan også være kraftigere og i sjældne tilfælde medføre kortvarig jernmangel.
Efter nødprævention: Hvor længe forbliver hormonerne i kroppen?
Hormonerne i nødpræventionen forbliver i kroppen i cirka seks til syv dage, før de nedbrydes. Den virker kun én gang og har ikke en forebyggende virkning. Derfor bør der ikke have ubeskyttet samleje efter indtagelse. P-piller bør kun tages i nødstilfælde og ikke som normal prævention. Regelmæssig indtagelse frarådes.
Dette kan mindske virkningen af p-piller og gøre dem farlige
Samtidig indtagelse af visse lægemidler kan nedsætte virkningen af p-piller. Disse omfatter midler mod kramper ved epilepsi (antiepileptika) eller HIV-infektion, virushemmende midler (virostatika), lægemidler med perikon og antibiotika. Også kraftig overvægt kan nedsætte nødpræventionens virkning.
Risikogrupper: Hvem bør ikke tage nødprævention?
Personer, der lider af følgende sygdomme, bør kun tage nødprævention efter lægelig konsultation:
- svær astma
- leverskader
- nyresygdom
- allergi over for visse aktive stoffer
- tilbøjelighed til trombose
- kraftig overvægt
Amende kvinder bør også søge rådgivning på forhånd, da de aktive stoffer overgår i modermælken.
Hvor meget koster nødprævention?
P-piller koster forskellige beløb afhængigt af præparatet: Levonorgestrel koster ca. 16 euro, og ulipristalacetat koster ca. 35 euro. Man behøver dog ikke altid selv betale for p-piller.
P-piller er gratis for visse persongrupper
Unge kvinder kan få nødprævention gratis indtil de fylder 22 år, hvis de fremviser en recept fra en læge. Fra de fylder 18 år skal de dog betale det lovpligtige tilskud (receptgebyr) på mindst fem euro. Efter forbrydelser som seksuelt misbrug eller voldtægt er nødprævention også gratis. Det kræver dog en recept fra en læge.
P-piller i apoteket eller hos vagthavende apotek
P-piller er principielt receptfri, og alle apoteker i Tyskland skal have den på lager. Piger under 14 år skal have deres forældres samtykke. For piger mellem 14 og 17 år er det apotekeren, der beslutter, om p-piller udleveres. Principielt kan den også udleveres til mænd til deres partner.
Apotekeren skal altid først foretage en konsultation. Det er nemlig vigtigt, at der ikke er tale om graviditet, og at der ikke kan forventes interaktion med andre lægemidler. I weekender og på helligdage kan man også henvende sig til lægevagten eller akutmodtagelsen på det nærmeste hospital for at få den nødprævention.
Hvordan ved man, om nødpræventionen har virket?
Om nødpræventionen har virket som nødpræventionsmiddel, viser sig normalt ved den næste menstruation (månedlige blødning) på det forventede tidspunkt. Det kan dog også være en pletblødning eller mellemblødning. Kun en graviditetstest kan give sikkerhed – helst på det tidspunkt, hvor menstruationen forventes, eller senest, hvis den udebliver i mere end en uge.