Professor mener, at det er for tidligt at lukke Danmarks sidste kulkraftværk, før vi har en god erstatning i perioder med lidt vind og sol.
Ifølge professor Mathiesen kan kraftværket i Nordjylland blive en nødløsning, hvis der ikke er vind i længere tid.
I sommer har man i Danmark i flere måneder ikke brugt kul til at levere strøm til stikkontakter og radiatorer.
Flere kulkraftværker er taget ud af drift. Samtidig er det sidste kulkraftværk i Danmark, Nordjyllandsværket, lukket siden maj.
Kul er et af de mest klimaskadelige brændstoffer, og derfor har det i mange år været et politisk mål at lukke det.
Nordjyllandsværket i Aalborg skal også lukke i slutningen af 2028.
Men beslutningen om at lukke Nordjyllandsværket er taget for tidligt, mener Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
— Det er meget bekymrende. I denne del af landet er der ingen store kraftværker, der kan træde til, og hele Vestsjælland kommer i stigende grad i en situation uden sol og vind, siger Brian Vad Mathiesen.
Det handler om, hvordan danskerne skal få elektricitet, hvis der i vintermånederne kommer længere perioder uden vind.
I denne periode er der risiko for, at vores nabolande også vil opleve mangel på elektricitet. Så risikerer danskerne at blive ramt af meget høje elpriser eller mangel på elektricitet. Det vil ramme forbrugernes pengepung og underminere stabiliteten i elnettet.
Gamle kraftværker har deres værdi
Brian Vad Mathiesen foretrækker, at der som en nødløsning er andre typer kraftværker til rådighed, der kører på miljøvenlig gas, f.eks. biogas.
Han frygter dog en situation, hvor nye gaskraftværker ikke kan bygges i samme tempo, som de gamle kraftværker tages ud af drift.
Han understreger, at han ikke støtter kulkraft. Kraftværkerne skal køre mindre og mindre, da der kommer mere og mere vedvarende energi i vores stikkontakter, og nye typer energilagringsanlæg, såsom batterier, bliver mere og mere udbredt.
Staten bliver nødt til at bruge penge, hvis den skal vedligeholde gamle kraftværker.
Det blev tydeligt, da vi gennemførte den samme øvelse under energikrisen. I sommeren 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine, tvang staten Ersted til at bevare tre gamle kraftværker, som energiselskabet ellers ville have lukket.
Ifølge Energinet viser foreløbige beregninger, at reparationsomkostningerne beløb sig til 864 millioner kroner. Regningen blev betalt af elforbrugerne.
Lukningen kan blive endnu værre
Det koster også penge at holde det gamle Nordjyllandsværk i drift, men ifølge Brian Vad Matiessen er det pengene værd.
For det kan mindske risikoen for ‘vanvittigt høje priser’ for forbrugerne i flere uger eller måske en måned om vinteren, hvis vinden lægger sig i en længere periode.
Ifølge Brian Vad Møller Jensen er denne risiko værre end udgifterne til at holde kraftværket i drift.
Kulenergi var en forsikring mod kolde vintre
Ifølge en foreløbig vurdering har staten brugt mere end 800 millioner kroner på at holde tre gamle kraftværker i Ersted i drift i perioden 2022-2024 efter Ruslands invasion af Ukraine. Men det meste af tiden har de stået stille.
Priserne på elektricitet faldt, og behovet for kraftværker forsvandt. Årsagen hertil var et fald i energiforbruget i Europa, en stigning i importen af naturgas fra USA og Mellemøsten samt milde vintre.
Dette øgede statens regning for Ersted, da energiselskabet kun fik en meget lille fortjeneste på driften af kraftværkerne, og staten dækkede disse tab.
Ifølge Klaus Vinter, vicedirektør for Energinet, var forsikringen nødvendig, selvom kraftværkerne ikke var nødvendige for at forhindre strømafbrydelser.
“Det var let at forestille sig situationer, hvor de kunne spille en afgørende rolle for succes. Det kunne være en kold vinter, lave gaslagre eller mangel på leverancer af flydende naturgas,” siger Klaus Vinter.
Hvad synes du om, at folk mener, at Nordjysk Kraftværk bør lukkes af klimamæssige årsager?
— Jeg er enig i det argument. Vi skal af med kulkraftværkerne, men det skal ske på en måde, så vi sikrer en høj forsyningssikkerhed, siger Brian Vad Mathiesen.
Regeringen er allerede klar over, at energiforsyningssikkerheden er truet på grund af lukningen af kulkraftværker i de senere år.
Staten betaler for forsyningssikkerheden
I oktober planlægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der giver staten mulighed for at betale penge til energiselskaber, der leverer elektricitet i tilfælde af mangel.
Udarbejdelsen af ordningen, dens vedtagelse af politikerne og den endelige godkendelse af EU kan tage flere år. Det danske energistyrelse har nedsat en taskforce, der skal udarbejde ordningen.
I dag dækkes 80 procent af Danmarks elforbrug af vedvarende energikilder: vindmøller, solceller og biomassekraftværker.
– Så vi er i en god position, siger Stein Let Rasmussen, vicedirektør i det danske energistyrelse.
– Men det skaber nye problemer, fordi elproduktionen både i vores land og i nabolandene bliver stadig mere afhængig af vejrforholdene. Hvis der er en længere periode uden vind, overskyet og koldt, kan det være nødvendigt med reserveforsyning for at dække elforbruget.
Hun tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, hvad det endelige omkostninger ved at opretholde reservekapaciteten vil være.
“På den ene side vil det kræve visse omkostninger at sikre et konstant højt niveau af forsyningssikkerhed i systemet. Men på den anden side kan det medføre store omkostninger for samfundet, hvis vi ikke gør noget for at sikre forsyningssikkerheden,” siger Stein Let Rasmussen.
Politikerne i Aalborg beslutter
I Aalborg Forsyning har Nordjyllandsværket primært forsynet Aalborgs borgere med varme. I fremtiden vil de få varme fra grøn elektricitet og overskudsvarme fra cementproducenten Aalborg Portland og det lokale forbrændingsanlæg.
Når alternativerne endelig er realiseret i 2028, lukker Nordjyllandsværket den 1. januar 2029.
Hvis der skal ændres noget, kræver det en ny beslutning. Det har de ikke diskuteret.
“Hvis der opstår et nationalt behov, der kræver en løsning, vil vi helt sikkert se positivt på det. Men det afhænger af de forhold, vi kommer til at stå over for,” siger Jesper Høstgaard-Jensen, fungerende direktør for Aalborg Forsyning.
Aalborg Forsyning ejes af Aalborg Kommune, så det er de lokale politikere, der træffer den endelige beslutning om selskabet.