Psykologer mener, at sikkerhedskontrollen i lufthavne mindsker følelsen af personlig frihed. At passere sikkerhedskontrollen i lufthavnen er ikke bare en teknisk procedure, men en symbolsk transformation.
Ved indgangen bevarer vi stadig vores sociale status: vi har vores vante tøj, vores personlige ejendele og vores selvtillid. Men når vi bevæger os gennem sikkerhedskontrollen, mister vi trin for trin vores vante attributter.
Taske og sko
At tage sko, bælte, overtøj og ur af er som en indvielsesritual, hvor passageren ophører med at være sig selv og bliver en »transitperson«.
Konfiskering eller midlertidig deponering af personlige genstande – fra telefoner til vandflasker – skaber en følelse af delvis tab af kontrol. Vi besvarer sikkerhedspersonalets spørgsmål ærligt og roligt, selvom situationen i sig selv skaber en let anspændthed. I dette øjeblik dannes en vilje til at underkaste sig og acceptere nye regler, selvom de forekommer overdrevne eller formelle.
Mange forskere kalder dette system for »sikkerhedsteater«. Faktum er, at selv avancerede scannere og omfattende databaser ikke altid garanterer beskyttelse mod reelle trusler. Deres vigtigste funktion er ofte ikke at forhindre fare, men at demonstrere aktivitet og kontrol for at berolige passagererne. På denne måde styrker selve ritualet den stiltiende accept af autoriteten og den eksisterende orden.
Sikkerheden i lufthavne lærer os at opfatte kontrol og overvågning som en naturlig del af livet. Ethvert forsøg på modstand opfattes som mistænkelig adfærd, og fuldstændig underkastelse som et tegn på redelighed. COVID-19-pandemien har kun forstærket denne tendens og gjort mange former for kontrol – fra maskepligt til temperaturkontrol – til en daglig norm.
Kravet om at tage skoene af har rod i begivenhederne i 2001, hvor et forsøg på at smugle sprængstoffer i skosålerne udløste en bølge af skærpede regler. Siden da er sådanne foranstaltninger blevet opfattet som næsten naturlige, og kritik eller afvisning af dem er yderst sjældne. Gradvist overføres sådanne begrænsninger til andre områder af livet og skaber en vane med konstant kontrol.
At forstå kontrolmekanismerne gør det muligt at forholde sig mere kritisk til dem og bevare evnen til at tænke selvstændigt i stedet for blindt at adlyde. Filosoffen Hannah Arendt understregede, at kendskab til magtens natur hjælper mennesker med at handle selvstændigt og bevare deres personlige ansvar. Det betyder ikke, at man skal afvise alle foranstaltninger – det er kun vigtigt at se deres mål og konsekvenser for at bevare balancen mellem sikkerhed og frihed.