Kan tatoveringer betragtes som en potentiel sundhedsrisiko? En svensk undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet eClinicalMedicine, har forsøgt at finde svaret på dette spørgsmål – og har udløst en bølge af bekymring i samfundet.
Forskere fra Lunds Universitet har undersøgt sammenhængen mellem tatoveringer og risikoen for at udvikle malign lymfom, en sjælden form for kræft i lymfesystemet.
I modsætning til den udbredte opfattelse giver undersøgelsens konklusioner ikke anledning til panik, men understreger tværtimod, hvor komplekse og tvetydige sådanne spørgsmål er.
Undersøgelsen omfattede næsten 12.000 personer fra de nationale registre i Sverige. Omkring 3.000 af dem blev diagnosticeret med ondartet lymfom mellem 2007 og 2017. Der blev udvalgt en kontrolgruppe af personer af samme køn og alder uden kræft.
I 2021 blev alle deltagere sendt et detaljeret spørgeskema, hvor forskerne spurgte om vaner, livsstil og tilstedeværelse eller fravær af tatoveringer.
Efter analyse af dataene viste det sig, at risikoen for at udvikle lymfom var 21 % højere hos personer med mindst én tatovering – selv når der blev taget højde for faktorer som alder, rygning og generelle helbred. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette ikke betyder, at tatoveringer direkte forårsager kræft. Der er kun tale om en statistisk sammenhæng, ikke en bevist årsag.
En af de mest overraskende konklusioner var, at størrelsen af tatoveringen ikke har indflydelse på risikoen. Uanset om man har et lille symbol på håndleddet eller en tatovering, der dækker halvdelen af kroppen, er risikoen for at udvikle lymfekræft omtrent den samme.
Ifølge Kristel Nielsen, lektor ved Lunds Universitet, kan det skyldes, at enhver tatovering forårsager en lille kronisk betændelse, som kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen. Men det er kun en hypotese.
Eksperter, der ikke deltog i undersøgelsen, var forsigtige med at drage konklusioner.
Dr. Timothy Rebbeck, epidemiolog ved Dana-Farber Cancer Institute, bemærkede, at selv om forskerne har udført et kvalitetsarbejde, er der ikke tilstrækkelige data til at drage sikre konklusioner. Han mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er overbevisende beviser for, at tatoveringer faktisk er forbundet med udviklingen af lymfekræft.
Dr. Catherine Diefenbach, lymfekræftspecialist ved NYU Langone Health, udtrykte også tvivl. Hun påpegede, at undersøgelsen ikke forklarer, hvorfor der ikke er nogen sammenhæng med tatoveringernes størrelse, hvilket giver anledning til spørgsmål. Hun tilføjede også, at hun aldrig har set reelle tilfælde af kræft, der er direkte forbundet med tatoveringer.
En af årsagerne til den mulige sammenhæng er ifølge forskerne sammensætningen af tatoveringsblæk. Nogle blæktyper indeholder stoffer, der i andre sammenhænge betragtes som potentielt kræftfremkaldende – metaller, aromatiske kulbrinter og andre kemiske forbindelser.
Der er data, der tyder på, at blækpartikler kan vandre gennem kroppen og ophobes i lymfeknuderne, hvilket er direkte forbundet med lymfesystemet.
Undersøgelser har også vist, at blæk kan have en mindre indvirkning på blodcellernes funktion, men det er endnu uvist, om dette udgør en reel sundhedsrisiko.
De nuværende data beviser ikke, at tatoveringer forårsager kræft. Undersøgelsen har kun påvist en mulig sammenhæng, ikke en direkte årsagssammenhæng. Der er ingen beviser for, at store tatoveringer øger risikoen. Mange eksperter er enige om, at dataene er interessante, men foreløbige.
FDA (det amerikanske lægemiddelagentur) udsendte i 2023 anbefalinger til producenter af tatoveringsblæk. Agenturet opfordrede til at overvåge produkters sammensætning og kontrollere dem for forurening, da der tidligere har været tilfælde af tilbagekaldelse af blæk på grund af potentiel sundhedsrisiko.
Kristel Nielsens gruppe planlægger at fortsætte arbejdet og undersøge, om tatoveringer ikke kun kan være forbundet med lymfomer, men også med andre inflammatoriske og autoimmune sygdomme, såsom gigt, lupus, forhøjet blodtryk og endda hjertesygdomme.
Dr. Rebbeck understreger, at man skal være opmærksom, men ikke gå til ekstremer. Han anbefaler at bruge pålidelige informationskilder, såsom hjemmesiden cancerfactfinder.org, hvor der er samlet pålidelige oplysninger om, hvad der virkelig kan forårsage kræft.